Loading...

Gør dit onlineliv mere sikkert
ved at undgå onlinesvindel

Det er vigtigt at have lidt viden om onlinesvindel, så du kan gardere dig mod det. Læs videre for at få mere at vide om de mest almindelige former for svindel, hvordan du spotter det, og hvordan du undgår at blive snydt.

 

Tip: Anmeld falske mails, der leder som om de kommer fra McAfee, til spam@mcafee.com.

Telefonsvindel

Telefonsvindel

Der er tale om telefonsvindel, når nogen forsøger at snyde dig ved at ringe til dig. Nogle telefonsvindlere opfører sig venligt, nogle kan være påtrængende, og nogle kan endda virke intimiderende. Men i alle tilfælde er målet med opkaldet altid at få fat i dine personlige oplysninger og penge.

Typiske eksempler på telefonsvindel:

Svindel med teknisk support

Svindel med teknisk support

Personen, der kontakter dig, tilbyder teknisk hjælp med at løse et it-problem, du ikke var klar over, du havde. Denne type for svindel er ofte rettet mod ældre borgere.

Svindel med hjælp til kreditkortgæld

Svindel med hjælp til kreditkortgæld

Svindleren tilbyder at indfri din kreditgæld mod betaling.

Svindel med velgørende formål

Svindel med velgørende formål

Svindleren vil bede dig om penge, der er desperat brug for til at hjælpe mennesker i nød.

Udvidet garantiperiode på biler

Udvidet garantiperiode på biler

Svindleren vil forsøge at sælge dig en forlængelse af garantiperioden på din bil, der enten er urimeligt dyr eller uden dækning.

Sådan undgår du telefonsvindel:

Sådan undgår du telefonsvindel:

Læg på

Lad svindlerne ikke vide, at det er lykkedes dem at ringe til en rigtig person. Hvis du trykker på knapper eller taler, risikerer du blot at få endnu flere automatiske opkald.

 

Bloker nummeret

Dit teleselskab har måske en tjeneste, der gør det muligt at blokere for kendte telefonsvindlere eller i det mindste gøre opmærksom på dem, når din telefon ringer.

 

Stol ikke på det opkalds-id, som vises på telefonen

Telefonsvindlere er blevet bedre til at få dig til at tro, at det er et legitimt nummer ved at efterligne et id og vise en form for officielt navn. Nogle rapporterer endda, at opkaldet ser ud til at komme fra deres eget nummer.

Chatsvindel

Chatsvindel

Har du nogensinde fået en sms, der virker lidt mærkelig eller malplaceret? Det kan være en falsk sms, der har til formål at få fat i dine personlige oplysninger – f.eks. din adgangskode, dit kontonummer eller dit personnummer.

Typiske eksempler på chatsvindel:

Advisering om levering af pakker, der ikke findes

Advisering om levering af pakker, der ikke findes

Sms'en kan indeholde et link, der angiveligt skal bruges til at bekræfte dine kontooplysninger eller angive manglende personlige oplysninger, men som i virkeligheden peger til skadeligt websted.

Besked om, at du har vundet

Besked om, at du har vundet

Her er der tale om beskeder om ting, der er for gode til at være sande – for eksempel at du har vundet penge, et dyrt ur eller en dyr håndtaske. Det eneste, du skal, er at angive dine personlige oplysninger.

Tilbud om tilbagebetaling af studiegæld

Tilbud om tilbagebetaling af studiegæld

Enhver form for uopfordret hjælp til tilbagebetaling af gæld bør betragtes med et gran salt og bekræftes uafhængigt af afsenderen.

Problemer med betaling

Problemer med betaling

Vær på vagt over for sms'er, hvor der står, at en betaling ikke er gået igennem, især hvis du bliver bedt om at angive dine kontooplysninger for at få godkendt betalingen.

Sådan undgår du chatsvindel:

Sådan undgår du chatsvindel:

Bekræft beskeden via en anden kilde

Hvis en bekendt, et familiemedlem, en bank eller en virksomhed beder om dine personlige oplysninger eller om penge, skal du bekræfte det ved at ringe til den pågældende virksomhed eller person, som har sendt dig denne besked.

 

Pas på ukendte eller mærkelige numre

Dine bekendte og familiemedlemmer er sandsynligvis allerede gemt i adressebogen på din telefon under deres egne navne.

 

Læg mærke til sprogfejl

Hvis sms'en eller chatbeskeden indeholder stave- og grammatiske fejl, kan det ofte være et tegn på, at beskeden stammer fra en robot eller svindler i et andet land.

 

Svar aldrig

I sidste ende er det sikrest slet ikke at svare. Hvis beskeden er virkelig vigtig, vil virksomheden eller personen forsøge at kontakte dig på flere forskellige måder.

Websvindel

Websvindel

Svindlere snyder mange ved hjælp af internettjenester og software. Målet med denne svindel er at lokke dig til at sende penge eller personlige oplysninger.

Typiske eksempler på websvindel:

Falske kommercielle websteder

Falske kommercielle websteder

Falske produktwebsteder, der bruges til at sælge produkter, som ikke er prisen værd eller måske slet ikke leveres.

Kreditkortsvindel

Kreditkortsvindel

Du bliver bedt om kreditkortoplysninger for at kunne fortsætte på et websted.

Malware

Malware

Software designet til at sætte din computer ud af spillet, så svindlerne kan bruge den eller blot ødelægge den. Det er også en generel betegnelse for virus, spyware, orme, trojanere m.m.

Sådan undgår du websvindel:

Sådan undgår du websvindel:

 

Hold din computersoftware opdateret. Dit operativsystem samt dine webbrowsere og apps bliver løbende opdateret for at forhindre svindlernes seneste tricks. Dette inkluderer også at holde dit McAfee-abonnement opdateret.

 

Køb fra kilder, du har tillid til. Lav lidt research, hvis du ikke er helt sikker. McAfee Web Advisor er et godt værktøj til at hjælpe med at identificere usikre sider, før du prøver at gå ind på dem.

 

Tag en snak med dine børn, familie og venner. Sørg for, at de er klar over farerne forbundet med onlinesvindel.

Phishingsvindel

Phishingsvindel

Mange af os har hørt om eller selv har været udsat for et phishingangreb. Det er, når en svindler foregiver at komme fra et respekteret firma for at få dig til at opgive dine personlige oplysninger, som vedkommende så kan bruge. Phishing foregår ofte via mails, pop op-vinduer på websteder og endda via mobilapps.

 

Tip: Mails fra McAfee er altid afsendt fra vores egne domæner, f.eks. @mcafee.com. Anmeld svindel til spam@mcafee.com, og se den komplette liste over McAfee-domæner.

Typiske eksempler på phishing-svindel:

Mobilsvindel

Mobilsvindel

Svindlere distribuerer falske mobilapps, som indsamler dine personlige oplysninger i baggrunden eller sender sms'er med farlige links.

Fildeling og DocuSign

Fildeling og DocuSign

Falske anmodninger om at få adgang til filer i Dropbox- og DocuSign-konti er stigende, idet flere og flere medarbejdere lokkes til at klikke på farlige links.

Undersøgelser

Undersøgelser

Du bliver inviteret til at deltage i en undersøgelse om et samfundsproblem, som du måske har en holdning til. Når du klikker på linket til undersøgelsen, er der en stor risiko for, at din computer bliver inficeret med malware.

Direktørsvindel

Direktørsvindel

Denne form på svindel går ud på, at du få en falsk mail, der ser ud som om den kommer fra ledelsen i din virksomhed eller organisation, og hvor du bliver bedt om at sende følsomme oplysninger, som f.eks. firmaregnskaber, medarbejderes lønoplysninger, cpr-numre og kundeoplysninger, til afsenderen.

Kærlighedssvindel

Kærlighedssvindel

Dette kan både foregå online, over telefonen eller personligt, når først der er etableret kontakt. Men kærlighedssvindlen starter altid med, at nogen angiveligt søger kærligheden. Svindleren lægger ofte en falsk annonce ud online eller udgiver sig for at være en ven af en ven på sociale medier eller kontakter dig direkte. Men hvad der starter som et løfte om kærlighed eller partnerskab fører ofte til anmodninger om penge eller dyre gaver. Lokkemidlet er her slet og ret kærlighed og accept.

Vedhæftet fil i vigtig mail

Vedhæftet fil i vigtig mail

Phishing-mails prøver at lokke dig til at downloade en farlig vedhæftet fil, som vil kunne give svindleren adgang til din computer. Sådanne mails beder dig om at downloade vedhæftede filer, der angiveligt bekræfter levering af en pakke, en rejseplan eller en præmie.

Sådan undgår du phishingsvindel:

Sådan undgår du phishingsvindel:

Bliver du bedt om at levere urimelig mange oplysninger?

Vær på vagt, hvis nogen beder om flere oplysninger end de lige har brug for, også selvom det drejer sig om en virksomhed eller en bank, som du kender.

 

Kender vi hinanden?

Stil dig selv dette enkle spørgsmål, hver gang du svarer på en besked. Tjek først, om du genkender afsenderens navn og mailadresse.

 

Er det et legitimt link?

Hvis sms'en eller chatbeskeden indeholder stave- og grammatiske fejl, kan det ofte være et tegn på, at beskeden stammer fra en robot eller svindler i et andet land.

 

Er jeg på den webside, hvor jeg tror jeg er?

Før du logger ind på en onlinekonto, skal du kontrollere, at adressen er rigtig. Svindlere opretter ofte falske efterligninger af legitime websteder, som f.eks. konti til lagring online, i håbet om at lokke dig til at indtaste dine loginoplysninger.

 

Lyder det næsten for godt til at være sandt?

Undgå "gratis" eller gode tilbud, der næsten lyder for gode til at være sande.

 

Er min sikkerhedssoftware aktiv?

Brug altid onlinebeskyttelse på dine enheder for at beskytte dine personlige oplysninger mod malware og andre trusler i forbindelse med phishingsvindel.

Mailsvindel

Mailsvindel

De mest almindelige former for mailsvindel involverer phishing. Phishing går ud på at få den falske mail til at ligne en legitim mail. Mailen kan oven i købet se ud til at komme fra en virksomhed, som du kender, for at kunne udnytte din tillid og få adgang til dine personlige og finansielle oplysninger.

 

Tip: Mails fra McAfee er altid afsendt fra vores egne domæner, f.eks. @mcafee.com. Anmeld svindel til spam@mcafee.com, og se den komplette liste over McAfee-domæner.

Typiske eksempler på mailsvindel:

Du har vundet i et udenlandsk lotteri

Du har vundet i et udenlandsk lotteri

Du har lige vundet en stor gevinst, ofte i et udenlandsk lotteri, men du skal først betale et lille beløb på forskud for at kunne få den store gevinst.

Undersøgelsessvindel

Undersøgelsessvindel

Du bliver inviteret til at deltage i en undersøgelse om et samfundsproblem, som du måske har en holdning til. Når du klikker på linket til undersøgelsen, bliver computeren inficeret med malware.

Banksvindel

Banksvindel

Du modtager en mail om, at der er noget galt med din bank- eller PayPal-konto, som kræver, at du gør noget. Du videresendes derefter til et forfalsket websted, hvor forsøger at logge på, hvorved tyverne kan stjæle dit brugernavn og din adgangskode til det rigtige websted.

Sådan undgår du mailvindel:

Sådan undgår du mailvindel:

 

Hvis du ikke har noget med virksomheden at gøre eller ikke har bedt om oplysninger fra den, skal du ikke klikke på links eller deltage i nogen undersøgelser.

 

Se på afsenderens mailadresse. Matcher den indholdet i mailen? Hvis ikke, så hold dig væk.

 

Undgå kommunikation med personer og virksomheder, som du ikke kender personligt. "Kære værdsatte kunde" kan være et tegn på, at du skal holde dig væk.

 

Ser linket i mailen mærkeligt ud? I de fleste tilfælde er det muligt at holde markøren hen over linket for at se den fulde adresse. Hvis adressen ser suspekt ud, skal du ikke klikke på linket.

Onlinesvindel

Onlinesvindel

Der er tale om svindel, som mest foregår online, selv om det også kan forekomme andre steder. F.eks. er crowdfunding-svindel eksploderet i popularitet ved at udnytte de populære crowdfunding-platforme.

Typiske eksempler på onlinesvindel:

Præmiesvindel

Præmiesvindel

Du får f.eks. besked om, at du lige har vundet en stor gevinst i form af penge, smykker eller en ferie. Ved disse former for svindel vil du blive bedt om at betale et eller andet beløb først.

Crowdfunding-svindel

Crowdfunding-svindel

Dem som har oprettet crowfundig-anmodningen lover en forrentning af din lille investering i deres projekt, men i sidste ende stikker de selv alle pengene i lommen.

Betaling med kryptovaluta

Betaling med kryptovaluta

Et sikkert tegn på onlinesvindel er, hvis du bliver opkrævet betaling i kryptovaluta. Ved betaling via direkte bankoverførsel, gavekort eller kryptovaluta har du næsten ingen chance for at få dine pengene tilbage.

Sådan undgår du onlinesvindel:

Sådan undgår du onlinesvindel:

 

Hvis den "gevinst", du har vundet. lyder for god til at være sand, er den det sandsynligvis heller ikke. Prøv at google den påståede konkurrence. Du vil ofte kunne finde historier om andre, som er blevet snydt.

 

Send aldrig penge eller gavekort til en person, som du ikke har mødt fysisk.

 

Undersøg evt. crowdfunding-kampagner for at finde feedback fra andre og se, om det lyder troværdigt.

 

Svindel rettet mod ældre borgere

Svindel rettet mod ældre borgere

Der findes en række svindelnumre online, der specifikt er rettet mod ældre mennesker.

Typiske eksempler på svindel rettet mod ældre borgere:

Svindel fra falske familiemedlemmer

Svindel fra falske familiemedlemmer

Svindleren udgiver sig for at være en slægtning – som regel et barn eller barnebarn – og siger, at de har brug for din hjælp, fordi de pludselig er kommet i økonomiske vanskeligheder.

Kærlighedssvindel

Kærlighedssvindel

Svindleren udgiver sig for at være interesserede romantiske partnere på sociale medier eller datingwebsteder for at udnytte det ældre menneskes ønske om at finde en partner.

Svindel med teknisk support

Svindel med teknisk support

Svindleren udgiver sig for at være en it-supportmedarbejder og tilbyder at løse ikke-eksisterende computerproblemer. Her er der ofte tale om, at svindleren påstår at komme fra et kendt cybersikkerhedsfirma. Ved vellykket svindel får svindleren fjernadgang til ofrets computer og følsomme oplysninger, eller ofret bliver opkrævet betaling for tjenester, der aldrig har været nødvendige eller aldrig er blevet udført.

Svindel med en falsk ansat i det offentlige

Svindel med en falsk ansat i det offentlige

Svindleren udgiver sig for at være ansat i det offentlige og truer med at anholde eller retsforfølge ofret, medmindre ofret overfører penge efter diverse falske forklaringer.

Hvis en af dine venner eller familiemedlemmer udsættes for svindel

Gør følgende, hvis en af dine venner eller familiemedlemmer udsættes for svindel:

Bekræft, at der drejer sig om svindel

Afbryd al kommunikation med svindleren.

 

Modstå tilskyndelsen til at handle med det samme

Svindlerne skaber ofte en følelse af, at det haster. Det gør de for at forvirre ofret og få ofret til at handle med det samme og uden at tænke sig ordentligt om.

 

Vær agtpågivende

Udvis ekstra agtpågivenhed, når du får opfordrede telefonopkald, breve eller bliver kontaktet af dørsælgere.

 

Opgiv aldrig nogen af dine personlige oplysninger til andre

Undlad at sende penge, smykker, gavekort, checks o.l. til personer eller virksomheder, du ikke er helt sikker på, er dem, de udgiver sig for at være.

 

Brug antivirussoftware, der er kendt og pålidelig.

 

Pas på, hvad du downloader

Åbn aldrig vedhæftede filer i mails, du får fra nogen, du ikke kender, og vær forsigtig med mails ved vedhæftede filer, der er videresendt til dig.

 

Hvis du bliver udsat for onlinesvindel, kan du rapportere det på FBI's IC3-websted

Klik her for at rapportere onlinesvindel. Din anmeldelse vil blive videresendt direkte til den korrekte retshåndhævende instans.